Udsættelse af den varslede ekstraordinære generalforsamling.

Udsættelse af den varslede ekstraordinære generalforsamling den 18. marts 2020.
På grund af myndighedernes opfordring til, ikke at forsamles på grund af risikoen for at udbrede eller pådrage sig coronavirus, udsættes den varslede ekstraordinære generalforsamling i Dyrup Sanderum Antenneforening indtil videre.

Det betyder, at bestyrelsen har besluttet, at der med virkning pr 1. april 2020 vil blive lagt de kanaler ind i henholdsvis mellempakken og fuldpakken som bestyrelsen har lagt frem til afstemning på den ekstraordinære generalforsamling.

Det drejer sig om Kanal 5 i mellempakken, som fremover vil koste 357,00 kr. pr måned. I fuldpakken lægges Kanal 4, 6’eren, Eurosport 1 og Eurosport 2 hvilket betyder, at prisen fremover bliver 549,00 pr måned. Indtil TV-pakkeprisen endelig er be- eller afkræftet af den ekstraordinære generalforsamling, tilbydes medlemmerne et pakkeskift til en mindre TV-pakke uden beregning. Gælder kun TV-pakker med faste kanaler.

Når myndighederne åbner for, at man kan forsamles sikkert igen, så annoncerer vi dato for den ekstraordinære generalforsamling mhp endelig stillingtagen til prisen på TV-pakkerne.

Den samlede bestyrelse håber på medlemmernes forståelse for løsningen på dette dilemma, da vi på den ene side ikke ønsker at medvirke til at sprede en potentielt farlig virus, og på den anden side heller ikke kan leve med, at væsentlige udsendelser ikke kan ses af vores medlemmer.
Derfor har vi valgt at udskyde den beslutning, som en ekstraordinær generalforsamling skal træffe, til situationen igen skønnes som sikker for alle.